PARKEN Sport & Entertainment A/S

Kontakt os: Tlf.: 35 43 31 31

Aktionærklub

Aktionærklubben

Som aktionær kan du med fordel tilmelde dig Aktionærklubben, hvor du bl.a. kan

  • Se din aktiebeholdning
  • Vælge hvilke investorinformationer du vil modtage
  • Tilmelde dig de særlige aktionærtilbud fra bl.a. F.C. København, Lalandia og fitness dk
  • Tilmelde dig generalforsamlingen
  • Afgive fuldmagt til generalforsamlingen

Navnenotering

Tilmeldingen kræver, at dine aktier er navnenoteret. Hvis det ikke er tilfældet, skal du anmode dit pengeinstitut om at få det gjort. Der kan gå op til 10 arbejdsdage før aktiekøb eller navnenotering er registreret i vores system.

Tilmelding og login

Når dine aktier er navnenoteret, kan du logge ind i Aktionærklubben med NemId eller med brugernavn og adgangskode. Brugernavnet er dit VP-kontonummer (depotnummer), som du kan få oplyst i dit pengeinstitut, hvis du ikke selv har det. Adgangskoden får du tilsendt fra aktionærportalen, og første gang du logger ind, bliver du bedt om at ændre adgangskoden.

E-mail

Dit navn og adresse fremgår automatisk af Aktionærklubben, men hvis du ønsker at få tilsendt investorinformationer, aktionærtilbud mv, skal du registrere din e-mail-adresse under navneoplysninger i Aktionærklubben.

Du bedes også bekræfte, at du er indforstået med, at du fremover kun kontaktes pr. e-mail. Det gør du ved at tilmelde dig "Elektronisk kommunikation" under "Tilmeld/frameld dig selskabets nyhedstjeneste".

Vi anbefaler, at flere aktionærer ikke deler samme e-mail-adresse (fx i familien), for vi udsender kun ét aktionærtilbud pr. e-mail-adresse.

Support

Hvis du har brug for support, er du velkommen til at kontakte Computershare A/S, som har udviklet systemet for PARKEN Sport & Entertainment, på info@computershare.dk. Du er også velkommen til kontakte info@parken.dk.